Monday, April 14, 2008

Gmaps pedometer

Det var da ret sjovt at gøre et forsøg på at indsætte en af mine foretrukne gå/cykelture, men jeg har nok ikke været nøjagtig nok, for min cykelcomputer mener turen er flere kilometer længere end websiden mener. Jeg synes det er meget sjovt at lege med, men det er faktisk temmelig vanskeligt at få plottet sin rute ind - er man for tæt på mister man overblikket og har man zoomet for langt ud, kan man ikke finde den nøjagtige rute.

Monday, April 7, 2008

Doodle

Så har jeg haft oprettet en afstemning om, hvilken restaurant jeg sammen med et par andre skulle vælge at gå ud at spise på. Det var meget let og enkelt, men hvis man ikke er særlig mange er mail nok udmærket. Der bliver jo alligevel en del maileri frem og tilbage.

Ting 26

Jeg har øvet mig lidt på Mindomo, men hvis jeg endelige skulle lave et mindmap, tror jeg hellere jeg ville lave det på papir.

Wednesday, March 12, 2008

Ting 25

Jeg har oprettet mig på Facebook og forgæves ledt rundt efter gamle skolekammerater. Jeg må nok indrømme, at det ikke er der jeg kommer til at tilbringe så meget tid fremover.

Wednesday, November 21, 2007

Huskeseddel

Jeg har nu afprøvet Remember the Milk et stykke tid. Det er nemt at anvende og sådan set meget smart. Igen er det bare lidt upraktisk, at man skal logge ind endnu et sted. Jeg er ikke vant til at bruge Outlook til disse ting, men kunne forestille mig, at man vil kunne klare sig med det langt hen ad vejen.

Pausen er slut

Nu er det vist på tide at komme igang igen efter en lang pause i den såkaldte sommer. Jeg starter med et billede, der viser noget af det jeg har beskæftiget mig med i perioden, nemlig dyrke chili.

Friday, July 6, 2007

Ferie

Så bliver det meget snart også min tur til at holde ferie. Nedenfor ses et par billeder fra to af de steder, hvor jeg skal tilbringe ferien. Regnvejret er dog ikke med på billederne. Når jeg kommer tilbage fuld af energi er der helt sikkert en del at tingene jeg skal have kigget noget mere på. Jeg tror jeg vil bruge noget af ferien på at "øve mig" på min mp3 afspiller.

















Fejl på Odeostudio

Jeg har langt om længe fået et svar fra Odeo. De erkender den er gal og at programmet ikke virker - de arbejder på sagen.

Thursday, July 5, 2007

I mål

Det er en absolut dejlig fornemmelse at være nået til vejs ende, for det har ind imellem været temmelig stressende her hen imod slutningen, hvor jeg i en periode kom mere og mere bagud. Hvad har jeg så lært? Jeg har i hvert fald lært en hel masse om, hvad der ligger bag mange af de ord, man hele tiden hører. Jeg har lært, at hvis man virkelig skulle gå rigtigt ind i alle de ting, så kunne man ikke lave andet i sin ledige tid. Med hensyn til at lære at lære, synes jeg det har fungeret fint, men det er ikke så særlig anderledes fra min hverdag. Der sker det jo også ustandeligt, at jeg står med et eller andet, som jeg ikke ved så meget om, men skal finde en løsning på - og som regel også finder det evt. med gode kollegers hjælp. Jeg kunne godt have ønsket mig nogle små tips til hver opgave i stil med kommentaren om, hvordan man opretter sig i Messenger uden at have en Hotmailadresse. Jeg ved godt, man lærer af at forsøge sig, men nogen gange, kan det være små ubetydelige ting, man kan bruge rigtig lang tid på. Det har været rigtig godt at samarbejde med kolleger om at løse tingene, når man gik i stå. Desværre har det bare knebet her til sidst, fordi de andre enten ikke var nået så langt eller taget på ferie.

Det jeg har syntes har været sjovest og som jeg tror, jeg vil bruge er Flickr, Podcasts, Google docs og billedgeneratorer.

Jeg melder mig helt sikkert en anden gang, hvis lejlighed byder sig og jeg siger tak for et godt tilrettelagt program.

Tuesday, July 3, 2007

Nedtur

Bevæbnet med både en tekst og mikrofon var jeg i sidste uge klar til at optage mig selv. Desværre gik det ikke godt, for der skete ikke en hujende fis. Optageknappen var død. Nu har jeg sendt mail til firmaet og talt med eksperter i både Jylland og København, men det lader ikke til der er en umiddelbar løsning, så jeg dropper denne opgave.