Wednesday, November 21, 2007

Huskeseddel

Jeg har nu afprøvet Remember the Milk et stykke tid. Det er nemt at anvende og sådan set meget smart. Igen er det bare lidt upraktisk, at man skal logge ind endnu et sted. Jeg er ikke vant til at bruge Outlook til disse ting, men kunne forestille mig, at man vil kunne klare sig med det langt hen ad vejen.

Pausen er slut

Nu er det vist på tide at komme igang igen efter en lang pause i den såkaldte sommer. Jeg starter med et billede, der viser noget af det jeg har beskæftiget mig med i perioden, nemlig dyrke chili.

Friday, July 6, 2007

Ferie

Så bliver det meget snart også min tur til at holde ferie. Nedenfor ses et par billeder fra to af de steder, hvor jeg skal tilbringe ferien. Regnvejret er dog ikke med på billederne. Når jeg kommer tilbage fuld af energi er der helt sikkert en del at tingene jeg skal have kigget noget mere på. Jeg tror jeg vil bruge noget af ferien på at "øve mig" på min mp3 afspiller.

















Fejl på Odeostudio

Jeg har langt om længe fået et svar fra Odeo. De erkender den er gal og at programmet ikke virker - de arbejder på sagen.

Thursday, July 5, 2007

I mål

Det er en absolut dejlig fornemmelse at være nået til vejs ende, for det har ind imellem været temmelig stressende her hen imod slutningen, hvor jeg i en periode kom mere og mere bagud. Hvad har jeg så lært? Jeg har i hvert fald lært en hel masse om, hvad der ligger bag mange af de ord, man hele tiden hører. Jeg har lært, at hvis man virkelig skulle gå rigtigt ind i alle de ting, så kunne man ikke lave andet i sin ledige tid. Med hensyn til at lære at lære, synes jeg det har fungeret fint, men det er ikke så særlig anderledes fra min hverdag. Der sker det jo også ustandeligt, at jeg står med et eller andet, som jeg ikke ved så meget om, men skal finde en løsning på - og som regel også finder det evt. med gode kollegers hjælp. Jeg kunne godt have ønsket mig nogle små tips til hver opgave i stil med kommentaren om, hvordan man opretter sig i Messenger uden at have en Hotmailadresse. Jeg ved godt, man lærer af at forsøge sig, men nogen gange, kan det være små ubetydelige ting, man kan bruge rigtig lang tid på. Det har været rigtig godt at samarbejde med kolleger om at løse tingene, når man gik i stå. Desværre har det bare knebet her til sidst, fordi de andre enten ikke var nået så langt eller taget på ferie.

Det jeg har syntes har været sjovest og som jeg tror, jeg vil bruge er Flickr, Podcasts, Google docs og billedgeneratorer.

Jeg melder mig helt sikkert en anden gang, hvis lejlighed byder sig og jeg siger tak for et godt tilrettelagt program.

Tuesday, July 3, 2007

Nedtur

Bevæbnet med både en tekst og mikrofon var jeg i sidste uge klar til at optage mig selv. Desværre gik det ikke godt, for der skete ikke en hujende fis. Optageknappen var død. Nu har jeg sendt mail til firmaet og talt med eksperter i både Jylland og København, men det lader ikke til der er en umiddelbar løsning, så jeg dropper denne opgave.

Wednesday, June 27, 2007

Video

Jeg har kigget meget rundt på YouTube, men endnu ikke fundet noget, jeg gerne vil lægge på min blog. Jeg tror på, der ligger noget godt, men jeg kan bare ikke rigtig finde det for alt det underlige, der også ligger. Det bliver nok aldrig min hobby at sidde og kigge på sære kreationer. Med hjælp fra Lene, der har optaget filmen og Morten der optræder har jeg lagt en film ud - bortset fra at det tog enormt laaaaaang tid at uploade den, gik det uden problemer.
Filmen kan ses ved at klikke her http://www.youtube.com/watch?v=z58JgQqJdas

Podcast

Endnu en smart ting, som jeg ikke kendte den fulde definition på. Jeg har fået udvalgt et par stykker at abbonere på. Dem jeg først valgte på podhead var ikke så smarte, da de var afsluttede og så er der jo ikke så meget grin ved det. DR har en del interessante at vælge imellem - så længe det varer. En del af de bortsparede programmer ville i hvert fald have været meget velegnede til formålet.

Friday, June 22, 2007

Personlige forsider

Efter at have forsøgt mig med både Netvibes og !Google vil jeg konkludere, at jeg foretrækker !Google. Jeg ved ikke, om det er fordi man er mere vant med "universet", men umiddelbart tiltaler den mig mest. I arbejdsmæssig sammenhæng synes jeg bare, at alt for mange af de ting, der tilbydes kun vil være forvirrende - jeg har ikke så meget brug for de seneste sportsnyheder, valutakurser eller computerspil.

Online applikationer

Jeg har oprettet mig i Google docs og det er forløbet smertefrit. Jeg har for nylig arbejdet på et dokument sammen med en anden, hvor jeg godt kan se, at det ville have været rigtig smart at bruge. Jeg kan også sagtens forestille mig det som en "parkeringsplads" for dokumenter der vandrer mellem hjem og arbejde. Det virker mere enkelt end at sende frem og tilbage via mail.

Tuesday, June 19, 2007

Wikis

Wikipedia bruger jeg rigtig meget i mit arbejde med at besvare mails i Spørg Olivia. Mange gange kan man finde artikler om emner, som det er svært at finde andre steder tilmed i et forståeligt sprog og med gode links. Jeg har fået oprettet mig som "skriver" og når man ser listen over alle de emner, der mangler artikler om er det meget fristende at kaste sig over det. Men hvis jeg skal prioritere mine ressourcer både arbejdsmæssigt og privat kommer det nok alligevel ikke til at stå så højt.
Jeg har også fået oprettet mig på pbwiki, men er da glad for at læse, at andre heller ikke rigtig ved, hvad de skal anvende det til. For det er der jeg er gået i stå og så venter jeg på at se lyset en dag.

Tuesday, June 12, 2007

Del.ci.ous og Technorati

Ret smart! Jeg har udvalgt en del af de steder, jeg bruger meget i forbindelse med Spørg Olivia - det foregår fra forskellige PC´ere. Jeg synes ikke, vi skal begynde at bruge det i stor stil overfor vores brugere. Dertil har vi BNG og DOTBOT - man skal også passe på med for meget dobbeltarbejde.
Jeg har fået oprettet mig på Technorati og kigget lidt på det, men jeg tror måske ikke, det bliver noget jeg kommer til at anvende meget.

Funability

Det er ret sjovt at more sige med alle de forskellige billedgeneratorer - det taler til ens kreative sans (selvom den slumrer). Det er bare ærgerligt, at man ikke kan anvende æøå på sine værker.

Det var umuligt at oprette mig på Second Life på min arbejdspc, selvom jeg er 100% sikker på, at ingen har brugt den til formålet. Heldigvis gik det bedre derhjemme. Jeg kan godt se, at det ikke lige er noget man lærer på et øjeblik - slet ikke når man ikke plejer at spille. Jeg tror dog at jeg vil prøve lidt derhjemme, hvor der er hjælp at hente.

Monday, June 4, 2007





Musik

Det jeg har fundet mest irriterende ved musikstederne har været deres trods alt begrænsede indhold. Jeg har forsøgt mig med en del radiostationer på Last.fm, men har fået en besked om, at der ikke var nok indhold til at oprette en station. Hvad indhold angår virker det på mig som om, Last.fm er størst. Den har også et vist dansk indhold. Funktionsmæssigt kan jeg bedst lide Blogmusik - men det har været vanskeligt at finde det jeg søgte.

Wednesday, May 30, 2007

Thassos igen


DSCN3057
Originally uploaded by brijako
Her er så en anden (desværre knapt på smuk) version af nøjagtig det samme motiv som tidligere vist. Denne gang er det bare mig selv, der har uploaded det.

Tuesday, May 15, 2007

Library Thing

Heldigvis er Library Thing et af de steder, hvor det er nemt og ukompliceret at oprette sig selv. Problemet for mig har været, at jeg har valgt danske titler via søgning i Det Kongelige Bibliotek. Det ser så ikke særlig kønt ud, at øæå ligner mærkelige tegn. Jeg er ikke nået til det avancerede med at lave forsider selv. Selvom jeg er meget glad for bøger, tror jeg ikke jeg vil anvende siden så meget.

Wednesday, May 9, 2007

Flickr

Her er da virkelig noget, man kan få lidt sjov ud af. Som det fremgår nedenfor forsøgte jeg mig med at søge på Thassos. Der kom imponerende mange gode billeder. Rejselitteraturen dertil er yderst sparsom, så det er et fint supplement. Det har givet mig noget bøvl at få sendt billeder til bloggen. I første omgang røg billedet direkte over på den blog, vi har fælles i Sydhavnen/Vesterbro - det ser lidt mærkeligt ud med sådan et indlæg der. Men med kollega Ninas hjælp er det nu lykkedes at få sat det hele op, så jeg får mulighed for at vælge, hvilken blog billederne skal havne på.

Thassos


DSCN2601
Originally uploaded by marius2003.
Jeg har valgt dette billede fra Thassos, fordi jeg skal en tur derned i næste uge. Jeg synes det ser ret flot ud med de tørrende blæksprutter - gad vide, hvordan de smager.

Wednesday, May 2, 2007

Messenger og Google talk

Lettere forsinket på grund af over en uges ferie er jeg så også oprettet i Messenger og Google talk. Jeg har haft en del tekniske problemer (hvilket bla. skyldes at jeg pludselig havde fået givet min mailadresse bibliotek.kk.dk til efternavn i stedet for kff.kk.dk). Så kunne jeg naturligvis ikke komme på næste gang. Jeg er efterhånden lidt rundtosset over alle de forskellige konti. Jeg forsøger mig med det samme password alle vegne, men sjovt nok bliver det password, der anses for stærkt at nogle udbydere anset for svagt af andre. Jeg har fået anvendt programmerne lidt, men der har ikke været så mange tilgængelige kolleger, så jeg har endnu ingen idé om, hvilket af dem jeg foretrækker.
Tak til Martin Jørgensen for en vejledning til, hvordan man opretter sig i Messenger uden samtidig at blive tvunget til at oprette en hotmailadresse - det havde jeg lige siddet og kæmpet med, da jeg så vejledningen.

Tuesday, April 17, 2007

RSS feeds

Det der tog længst tid ved dagens opgave var at forstå, at hvis man gjorde som læreren anbefalede og valgte Google Reader, havde man allerede løst den. Jeg har ingen erfaring med at anvende sådanne readere, så til en start kan den ene være lige så god som den anden. Det gik ganske let at få valgt og oprettet nogle steder at abbonere på. Nu må vi se, om det også bliver lige så let at få læst dem jævnligt.

Wednesday, April 11, 2007

23ting

Så oprandt dagen, hvor 23ting skulle starte. Stor overraskelse at opdage at så mange allerede er tyvstartet for længe siden - så er man allerede lidt bagud fra starten. Jeg er spændt på at få større indblik i ting, som jeg indrømmet ikke har så godt styr på.