Friday, July 6, 2007

Ferie

Så bliver det meget snart også min tur til at holde ferie. Nedenfor ses et par billeder fra to af de steder, hvor jeg skal tilbringe ferien. Regnvejret er dog ikke med på billederne. Når jeg kommer tilbage fuld af energi er der helt sikkert en del at tingene jeg skal have kigget noget mere på. Jeg tror jeg vil bruge noget af ferien på at "øve mig" på min mp3 afspiller.

















Fejl på Odeostudio

Jeg har langt om længe fået et svar fra Odeo. De erkender den er gal og at programmet ikke virker - de arbejder på sagen.

Thursday, July 5, 2007

I mål

Det er en absolut dejlig fornemmelse at være nået til vejs ende, for det har ind imellem været temmelig stressende her hen imod slutningen, hvor jeg i en periode kom mere og mere bagud. Hvad har jeg så lært? Jeg har i hvert fald lært en hel masse om, hvad der ligger bag mange af de ord, man hele tiden hører. Jeg har lært, at hvis man virkelig skulle gå rigtigt ind i alle de ting, så kunne man ikke lave andet i sin ledige tid. Med hensyn til at lære at lære, synes jeg det har fungeret fint, men det er ikke så særlig anderledes fra min hverdag. Der sker det jo også ustandeligt, at jeg står med et eller andet, som jeg ikke ved så meget om, men skal finde en løsning på - og som regel også finder det evt. med gode kollegers hjælp. Jeg kunne godt have ønsket mig nogle små tips til hver opgave i stil med kommentaren om, hvordan man opretter sig i Messenger uden at have en Hotmailadresse. Jeg ved godt, man lærer af at forsøge sig, men nogen gange, kan det være små ubetydelige ting, man kan bruge rigtig lang tid på. Det har været rigtig godt at samarbejde med kolleger om at løse tingene, når man gik i stå. Desværre har det bare knebet her til sidst, fordi de andre enten ikke var nået så langt eller taget på ferie.

Det jeg har syntes har været sjovest og som jeg tror, jeg vil bruge er Flickr, Podcasts, Google docs og billedgeneratorer.

Jeg melder mig helt sikkert en anden gang, hvis lejlighed byder sig og jeg siger tak for et godt tilrettelagt program.

Tuesday, July 3, 2007

Nedtur

Bevæbnet med både en tekst og mikrofon var jeg i sidste uge klar til at optage mig selv. Desværre gik det ikke godt, for der skete ikke en hujende fis. Optageknappen var død. Nu har jeg sendt mail til firmaet og talt med eksperter i både Jylland og København, men det lader ikke til der er en umiddelbar løsning, så jeg dropper denne opgave.