Thursday, July 5, 2007

I mål

Det er en absolut dejlig fornemmelse at være nået til vejs ende, for det har ind imellem været temmelig stressende her hen imod slutningen, hvor jeg i en periode kom mere og mere bagud. Hvad har jeg så lært? Jeg har i hvert fald lært en hel masse om, hvad der ligger bag mange af de ord, man hele tiden hører. Jeg har lært, at hvis man virkelig skulle gå rigtigt ind i alle de ting, så kunne man ikke lave andet i sin ledige tid. Med hensyn til at lære at lære, synes jeg det har fungeret fint, men det er ikke så særlig anderledes fra min hverdag. Der sker det jo også ustandeligt, at jeg står med et eller andet, som jeg ikke ved så meget om, men skal finde en løsning på - og som regel også finder det evt. med gode kollegers hjælp. Jeg kunne godt have ønsket mig nogle små tips til hver opgave i stil med kommentaren om, hvordan man opretter sig i Messenger uden at have en Hotmailadresse. Jeg ved godt, man lærer af at forsøge sig, men nogen gange, kan det være små ubetydelige ting, man kan bruge rigtig lang tid på. Det har været rigtig godt at samarbejde med kolleger om at løse tingene, når man gik i stå. Desværre har det bare knebet her til sidst, fordi de andre enten ikke var nået så langt eller taget på ferie.

Det jeg har syntes har været sjovest og som jeg tror, jeg vil bruge er Flickr, Podcasts, Google docs og billedgeneratorer.

Jeg melder mig helt sikkert en anden gang, hvis lejlighed byder sig og jeg siger tak for et godt tilrettelagt program.

1 comment:

Bente Jensen said...

Til lykke. Dejligt at høre at du vil deltage en anden gang.
Jeg er rigtig glad for din lange kommentar om din opfattelse af forløbet, jo mere konstruktiv kritik (og ros) vi får, jo bedre kan vi gøre det en anden gang. Det har jo også været et læringsforløb for os. Så tak fordi du ville lege med os :-)